Job hos Lindhøj

Rutineret maskinfører eller sjak søges

– til fuldtidsstilling i entreprenørvirksomheden Lindhøj

Vi søger en absolut dygtig og erfaren maskinfører til Volvo ECR 25 D eller sjak som:

  • Er mødestabil
  • Er kvalitetsbevidst
  • Er fleksibel
  • Er i stand til at sætte sig selv i gang og tænke et skridt fremad
  • Har hænderne skruet rigtigt på
  • Har kørekort (min. B)

Jobbet foregår i Kolding og omegn med varierende opgaver inden for virksomhedens kerneområder, dog primært vandforsyning. Dette indebærer bl.a. opgravning og reetablering af ledningstrace samt håndtering af PE-rør.

Ordrebogen er fyldt op med masser af spændende opgaver til de næste par år som f.eks.

  • Nedgravning af hovedledninger til nye udstykninger
  • Ny ringforbindelse der skal under motorvejen.
  • Renovering af vandledninger i villa og industrikvarter
  • Ny råvandsledning
  • Elforsyning til Pyloner
  • El stikledninger m.v.

Med et job hos Lindhøj bliver du en del af en mindre entreprenørvirksomhed, der med stolthed leverer kvalitet til tiden. Vi går højt op i at levere et gennemført stykke arbejde af høj kvalitet, naturligvis leveret til aftalt tid. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, og du kan forvente, at der er godt styr på værktøj, biler og udstyr.

Lindhøj er en entreprenørvirksomhed med mange års erfaring i branchen. Vi arbejder med forskellige typer af opgaver inden for vandforsyning, underføring, elforsyning samt vejmarkering og skiltning både på egne projekter og som underleverandør på større projekter. Vi har mange faste kunder og er kendte for ikke at gå på kompromis med vores arbejde.

Opstart: Efter nærmere aftale
Løn efter kvalifikationer
Overenskomst: Bygge og anlægsoverenskomsten DI Byggeri og 3F
Der indgår pensionsordning og sundhedsordning i jobbet

Kan du/I se dig/jer selv som maskinfører eller sjak hos Lindhøj, og deler du/I virksomhedens værdier? Så send os en ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Niels Lindhøj

tlf. 22454545

niels@lindhoj.dk

Entreprenør Niels Lindhøj

Vonsildvej 17 E

6000 Kolding

22 45 45 45

niels@lindhoj.dk

Lindhøj er medlem af Dansk Byggeri

Lindhøj er medlem af Byg Garanti ordningen

Lindhøj er medlem af Byggeriets Kvalitetskontrol